Der er væsentlig forskel på hvilken type kaffe du drikker! Det er fordi kaffe indeholder cafestol og kahweol (kaffefedt), der kan have en negativ indvirkning på dit kolesteroltal og øge risikoen for hjertekarsygdomme. Jo mere kaffen er filtreret, jo bedre. Det betyder kort og godt, at det bedste for dig, er at drikke filterkaffe (maskine eller dryp), fordi den indeholder mest klarogensyre som har effekt på type 2-diabetes og mindst kaffefedt. Dernæst er instantkaffen bedst, da kaffen er filtreret inden den frysetørres… Espresso bevarer kaffens antioxidanter, og mindsker mavens syreproduktion, som derfor gør den bedre for skånsomme maver. Nederst på skalaen kommer stempelkandekaffe, da der ingen filtrering er og kaffefedtet derfor bevares i kaffen.
Et af de vigtigste elementer i kaffedrikning, er ikke at drikke for meget af det og ikke så sent, at det forstyrrer din søvn! 3-4 kopper dagligt er helt fint, men sørg endelig for at det er god kaffe, der ikke er for mørkristet/brændt.

Det er ingen raketvidenskab at komælk, har inflammatoriske effekter på vores krop. Et forbrug øger risikoen for kræft, danner slim, indfører væksthormoner IGF-01, giver dårlige maver, mandebryster og dårlig hud. Og skaber lidelse blandt køer… Det gider vi ikke. De fleste er vokset op med phrasen om at komælk giver stærke knogler, men det er vist mere en skrøne end andet, for Danmark er et af de lande med allermest knogleskørhed, selvom vi samtidig er et af de lande der drikker allermest komælk. Tilfælde? Nej. (Link)

Men easy, peasy.. Det letteste i verden er at sige “nej tak” og du kan nemt bruge plantemælk i stedet. I kaffe er det suverænt at bruge havremælk fra eks. Naturli’, eller Oatly’s iKaffe som er baristaværdig. De fleste større cafeer og smarte steder kan ofte tilbyde plantemælk i stedet, så gør dig selv og din krop den tjeneste at prøve det af.

Stadig for svært at droppe komælken? Bare rolig, det er ikke dig der er skør. En modermælk, indeholder kasein som er et mælkeprotein. Det nedbrydes når det indtages og frigører kasomorfiner, der gør at babyen bliver beroliget og afhængig af sin mors brystmælk (pattedyr, alle slags, også mennesker). Det samme sker i din hjerne, når du forbruger (ko)modermælk og det kan derfor være lidt svært at vænne sig af med. Giv dig selv 21 dage, så skulle det være ude af systemet igen! #påtideatslippepatten

Raffineret hvidt sukker? Rørsukker? Kokossukker? Sirup? – Med vanilje, eller hasselnødder? Kært barn har mange navne, men sukker kan være en virkelig slem vane, man har tillusket sig – ofte kulturelt – gennem tiden, og ofte er en enkelt teske ikke nok og mere vil have mere.. Det sker fordi sukkerafhængighed er en “real thing”. Man opbygger in intolerance over tid og hvis man ikke får sit sukkerfix, så vil der opstå abstinenser. Sukker fungerer på den måde, at den tricker hjernens belønningsystem, som frigiver dopamin, præcis som ved kokain! Jeez.. Men hvad gør man så, hvis man ønsker en “sundere” udgave af sukker?

Der findes naturlige alternativer til hvidt sukker: 
agavesirup, stevia, birkesød, sukrin, kokossukker og -sirup. Fælles for dem er, at de ofte søder mere end hvidt sukker, men har lavere glykæmisk indeks (påvirkning af blodsukkeret). Der findes også blackstrap molasses, som er et restprodukt fra sukkerproduktionen, der indeholder kalcium, magnesium, jern og b6.  

Har du nogensinde hørt om mushroom coffee? Det findes faktisk, lige til at købe, men du kan også sagtens DIY’e den og blande det selv. Det gør vi herhjemme, ved at blande 1-2 tsk lion’s mane-pulver i kaffen og det smager stort set ikke af noget. Generelt er jeg altid for at man opnår større sundhed, ved at tage noget ud af kosten, end at tilføje, men i dette tilfælde kan det måske være meget godt med et lille alternativt pift. Kort og godt; der findes 4 typer svampe, der er værd at overveje som tilskud i kaffen:

Chaga: en svamp der er en immunitetsbooster, hæmmer væksten af tumorer, muligvis har kræfthæmmende effekt og har en antiviral effekt!

Lion’s mane: har antiinflammatorisk effekt, forbedrer de kognitive evner, kan regenere perifere nervesystemer, hjælper på hukommelsen og har antiaging og beskyttelse mod tumor egenskaber.

Lingzi / Reishi: beskytter mod brystcancer, forbedrer immunforsvaret, indeholder antihistaminer (hjælper på allergi) hjælper på sårheling, er antiinflammatorisk og har antioxidanter.

Cordyceps: styrker libidoen (sexlyst if you want), hjælper nyrerne, balancerer stresshormoner og har anti-depressive-like egenskaber.

Beklager at mange af de videnskabelige artikler indeholder dyreforsøg.