Vli du vide mere om Maja?

Det perfekte uperfekte.. er godt nok.

Jeg vil introducere mig selv som en omvandrende, glemsom, (relativt) ung kvinde, med velovervejede holdninger og med øje for løsninger. Altid fuld af ideer (og ifølge manden også for mange)! At jeg så er dårlig til at afslutte dem er en anden ting. Jeg arbejder bedst i last minute og jeg elsker søde sager (jeg kan i øvrigt ikke følge en opskrift). Her på siden vil jeg dele nogle enkle opskrifter, men hovedsagligt handler det om noget helt andet, nemlig det at vælge bedre. Men først hvem er historien bag.

At omfavne fortiden.

…Og sådan går det jo, når man som jeg, har den opvækst som jeg nu engang har. Jeg er opvokset i et stort hus med flere lejligheder, og i de lejligheder boede en stor del af min familie og jeg – lille jeg – var 4. generation i det hus. Den ældste herre der boede der var min oldefar. Ejnar. Han var en slags opfinder og brugte både sin fritid- og arbejdsliv på at tænke løsninger og ideer. Han er manden der cyklede lange ture med mig og altid var til rådighed når jeg var der. Han er noget af det største i mine første minder i livet. Man kan vel sige at det lægger mig meget nært at tænke i de kreative baner, da jeg altid har haft det tæt inde på livet. Selv mine forældre er kreative, men ikke på dén der kunstneriske måde, næ nej. Jeg er opvokset med at lære hvordan et hus skal styres, hvordan en bil skal efterses, hvilke planter der er gode for dit helbred, hvordan man let kan fixe ting og er blevet vist det meget nøje og forklarende. Min mor er en mester til almen viden og min far snyder man ikke så let! Min elskede farmor som også boede i huset, har jeg brugt rigtig mange timer med. Hun har lært mig hvordan man syr, hvordan man regner tal de sene aftentimer (meget utilfreds – men tak, endnu engang), hvordan man bager klejner og hvordan man let kan ordne dagligdagsting på gammeldags manér! Hun er en stærk kvinde, men desværre er hun den dag i dag meget syg.

“Der skal sgu’ mere til at imponere en kvinde fra “landet, ved havet”.”
Maja Børsting

Og selvom jeg kigger tilbage på mit tidligere liv med et smil, tænker tilbage på op- og nedture, husker på hvorfor jeg flyttede langt væk.. Så vil jeg altid have en bagage der gør mig til dén jeg er. Nok siger de i Aarhus at man kan tage pigen ud af byen, men aldrig Aarhus ud af pigen. Det samme gælder dér hvor jeg er fra! Den søde brise om sommeren, er den selvsamme skarpe vind der nærmest slår dig omkuld om vinteren. De fantastiske skove som blomstrer, bugner og summer af liv, kan ligge ligeså øde hen og give fantasi til ethvert mareridt, på kolde mørke dage. Havet som kan vaske alle solskinssvedperler væk den ene dag, kan sende dig i modsatte kurs på et splitsekund, grundet dybets svimlende lugte, den næste dag. 

Ja, der er skønt på landet. Især skønt ved vandet.

Men det er et helt specielt sted. Det sætter spor.

Det gør noget ved folk på sin egen måde. Det ved vi alle der er derfra.

Jeg elsker og jeg afskyr det.

Betyder vaner noget?

Og for at vende tilbage til sygdomme; mange mennesker tæt på mig har aldrig rigtig taget vare på dem selv, og det har medført at de er blevet slidte længe før tid. De har ikke taget vare på dem selv fysisk eller psykisk og en del af livet nu, er medicin. Jeg har kendt det hele mit liv; folk der er afhængige af deres medicin. Det smittede også af på mig. Jeg har altid troet at det var normalt at mennesker skulle have medicin for at leve godt. At medicin var rigtig godt. I de år hvor jeg som teenager begyndte at få øjnene op for at helbred og kost hænger unægteligt sammen, forstod jeg mere og mere sammenhængen mellem livsstils-, vestlige-, danske- og unormale sygdomme i en fin menneskekrop. Jeg blev gradvist intolerant overfor nogle fødevarer jeg altid var fortalt var “gode” for mig. Med lidt research forstod jeg hurtigt logikken i at jeg som menneske ikke har  godt af alle slags fødevarer, uanset hvad vi har “vænnet” os til gennem tiden. Og dog, for jeg kender alligevel en del der har intolerancer og allergier.

Det mest forunderlige for mig var at man ikke behøvede behandle kroppen, men derimod forebygge.. Altså ikke at man forebygger sygdommene men derimod styrker sit helbred. Du styrker dig selv, ved at tage vare på dig selv, ved at være opmærksom og begynde at stille krav til dig selv. Dér begyndte jeg min veganske vej.. Jeg fandt empatien og fornuften frem. Og jeg lyttede til mit hjerte.

Mere og mere gik det op for mig hvordan markedsføring og medier spiller en rolle på vores mindset, hvad vi får indbildt gennem århundreder af “gode” vaner, af folk med en økonomisk interesse, som forveksler fakta og oprigtig interesse i folks ve og vel, med pengepunge og egne interesser. Øv!

Det var dér jeg tog et skridt tilbage.

På det tidspunkt var jeg ikke teenager mere, jeg var blivet en ung voksen, men jeg følte ikke jeg passede ind i myretyresamfundet, og uanset hvordan jeg vendte og drejede den, så var det ved at æde mig op. Jeg begyndte at forstå at vores samfund er skruet sammen i sådan en grad, at man ikke kan ændre verden i dét omfang jeg ville. Jeg ville have retfærdighed, ærlighed, og mening med livet, men jeg måtte hurtigt indse at det eneste jeg kunne gøre var at starte med mig selv. Det var en virkelig svær overgang i mit liv, som har kostet sved og tårer, det har bragt frustrationer ind i mit liv, ødelagt forhold og gjort mig mere hårdhudet end før. De fleste genkender de følelser jeg beskriver, og langt de fleste af dem trækker opgivende på skuldrene, mens en lille del som jeg kender,  faktisk overhovedet ikke har tænkt sig at give det en tanke, men stadig stiler efter det perfekte liv. Måske handler det om vaner, måske ikke. Men for mig var det ikke nok at affinde mig med mit myreliv – i hvert fald ikke 100%.

Hvad er succes?

Og siden da, da jeg var opløst og fortvivlet over livet, er jeg kun blevet klogere, mere sammenfattet og ærlig. Det kan meget vel lyde underligt at jeg mener sådan, men jeg har taget aktivt stilling til hvordan jeg ønsker mit liv skal være, hvad der betyder noget for mig og hvad jeg kan gøre for andre (uden at dræne mig selv).

Det betyder bl.a. at jeg har taget et skridt tilbage, jeg ser om jeg kan være mere uafhængig, hvad er mine værdier, kan jeg lave mine produkter selv? Kan jeg sanke om sommeren? Kan jeg dyrke det selv? Kan jeg gemme, genbruge eller sy? Ja, til dels. Der er så mange muligheder men tommelfingerreglen er at handle lokalt og gerne genbrug, hvis det kan lade sig gøre. Det betyder ikke at jeg aldrig køber nyt, eller aldrig tager ud. Jeg vil også gerne på ferier udenlands, men jeg har lagt mine tanker og vaner helt om for at gøre mig mere frigjort. For at blive en smule selvstændig. Jeg vil ikke købe ting for at gøre mig  “glad” et øjeblik. Jeg vil ikke forbruge bare fordi jeg kan. Jeg føler ikke at penge er succes i livet. Det er en langsommelig process, at ændre hjernen,  men det accepterer jeg og tager som en udfordring.

“Going back to a simpler life 
is not a step backward.”

Yvon Chouinard

I dag.

I dag er jeg bosat på Østerbro, er blevet mor til en frygtløs, sjov, køn og sej vildbasse. Er vild med min kæreste. Jeg læser et humanistisk fag og så snart jeg er færdig med det, så rykker vi teltpløkkerne op og bosætter os et sted hvor der er frihed til at dyrke sine egne grøntsager, spille musik og støvsuge på upassende tidspunkter, gå topløs i haven, og fylde, rode og lege og le. I mellemtiden har vi fundet os et skønt havehus, som vi tilbringer meget tid i, så snart der er et rum i hverdagen. 

Hvad er bloggen?

Jeg har ikke et ønske om at blive noget stort og særligt med min side. Tværtimod! Jeg har med bloggen valgt at fokusere på de ting jeg kan dele ud af, mine erfaringer, mine projekter og små fif i hverdagen. Det kan godt være at du ikke har det som jeg har, ud fra min baggrund, men der sidder helt sikkert én derude der kan drage nytte af de ting jeg skriver, og de ting jeg deler på min side.
Du skal være velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at høre mere om noget jeg har omtalt her i opslaget eller på siden. Jeg er altid frisk på en god snak!